Kære Menstruation, Rødbedeskede, Mentos, Lort, Røde. Kære Tante Rosa.

usb-tampon-2_edited

Kære Tante Rosa.

Jeg skriver dette brev fordi så få kender til dig. Nej det passer ikke, de kender dig godt, men de vil helst ikke kendes ved dig. De vil ikke se dig, de vil ikke tale om dig og du skal helst gemmes langt væk, når du er på besøg.  Jeg husker heller ikke selv at værdsætte dine månedlige besøg. Du bor kun hos mig i 4-5 dage, men jeg glæder mig altid til du rejser igen. Nogen gange besøger du mine veninder og jeg på samme tid og det bliver jeg altså nødt til at sige dig, Rosa, det gavner absolut ingen! Min mand er heller ikke så begejstret for dit månedlige visit. Han siger jeg bliver skide sur, fandens irritabel og unødvendigt nærtagende, når du er på besøg. Min mor kalder mig “touchy” for at mildne de virkelige adjektiver. Hold kæft hvor jeg hader det ord. Touchy. Jeg er sgu ikke touchy. Du kan selv være touchy!  Bare fordi man ikke gider finde sig i, at blive spurgt om, hvornår man skal ud og løbe igen. Så sig det da som det er, i stedet for at komme med en latterlig hentydning! Se Rosa, det er det du gør ved mig.

Første gang jeg mødte dig, var jeg lige fyldt 13 år. Jeg havde hørt om dig i forvejen og jeg vidste, at flere af mine veninder allerede havde stiftet bekendtskab med dig. Alligevel var jeg utryg. Nu har jeg brokket mig over dig, hver evig eneste måned i snart 12 år. Ja det passer ikke helt, for da jeg var 15 fandt jeg ud af, at man kunne springe dine besøg over, hvilket var en funktion jeg nok benyttede mig lidt for meget af. Drengene i min folkeskoleklasse fulgte også med i, hvornår vi piger havde besøg af dig. De var så stolte over deres lille trick med, at give os en halv olfert for at se, hvilket undertøj vi havde på. Når g-strengen var skriftet ud med mormortrusser var de overbevist om, at du var på besøg og de fortalte stolt om deres opdagelse til resten af årgangen. Takket være deres patrulje havde alle altid styr på, hvem og hvor mange du besøgte af gangen. Og hvis vi var i tvivl kunne vi bare holde øje med, hvem der sad over til svømning om mandagen. Jeg husker engang, hvor en pige fik besøg af dig oppe i skolen. Det var en varm sommerdag og hun havde korte hvide shorts på. Hele årgangen så tydeligt at du var på besøg, men der var ingen af os, der tog sig den ulejlighed at fortælle det til hende. Det fortryder jeg i dag. Du kan altså være virkelig pinlig og det er nok vores alles skræk, at du sådan kommer uanmeldt på besøg en dag! Hun tog hjem, da hun endelig opdagede dig.

Som lidt ældre blev jeg introduceret for nogle smarte, små, tykke pinde og det bremsede heldigvis for drengenes virke som rosapatruljen.  Og så kan man endda også være med til svømning. Og gå med g-streng. Smart! Men uanset remedier til dit visit, har du altid mest været til gene. Jovist, jeg er da sluppet fra en gymnastiktime eller to med dit besøg som undskyldning, men faktum er, at jeg synes du lugter. Jeg gider ikke være venner med nogen der lugter, og jeg kan åbenbart ikke slippe af med dig de næste 25 år. Derfor er du til gene. Når du lugter føler jeg, at jeg lugter. Jeg må virkelig tit minde mig selv om, hvor heldig jeg er med dine besøg. Du har jo trods alt været med til at skænke mig min søn. Du er ligesom en indikator for, at man kan få børn. Men når jeg nu engang har fået alle de børn jeg skal have, må du altså gerne lade mig være i fred, tak. Du bremser også mit sexliv en uges tid hver måned og det er jeg faktisk lidt træt af.

Derudover er de fleste mænd også ret bange for dig. De får berøringsangst og talebesvær, når emnet falder på dig. Da jeg var 14 år, bad jeg min far om at handle ind til dit besøg. Det blev han lidt forfjamset over. Tænk at hans lille pige, nu fik besøg af dig. Nogen gange får jeg rigtig ondt i maven, inden du banker på min dør. Det synes min mand er mærkeligt og han vil helst ikke snakke om det. Han vil heller ikke vide, hvis jeg er ved at tabe de remedier jeg benytter, under dit besøg. Og det kan altså godt ske at de smarte, små, tykke pinde føles som om de falder ud. Men det har jeg lært, at man åbenbart skal holde for sig selv. Jeg havde engang en veninde med en seriøs mangel på hæmninger. Hun fortalte at hun nogen gange skiftede de smarte, små, tykke pinde foran sin kæreste og kastede de brugte efter ham. For sjov. Og han synes åbenbart også, at det var sjovt. Det tænker jeg tit på. Det er fandme mærkeligt.

Kære Rosa, det her brev blev nok lidt mere negativt, end det var tiltænkt. Jeg klapper ikke i mine små tykke hænder, hver gang du melder din ankomst, men du kan stadig få mig ud af enhver kattepine. Jeg kan bruge dig (om du er på besøg eller ej) som undskyldning til arbejdet, på studiet, til træning, til familiesammenkomster, you name it. Hvis den overordnede som jeg melder afbud til er en kvinde, har hun fuld forståelse for dit besøg. Hvis den overordnede er en mand, skal jeg bare nævne dit navn, så får jeg fri. De fleste mænd reagerer nemlig som små drenge, når man nævner dit navn. De stikker en finger i hvert øre, lukker øjnene og synger “lalalala”, indtil man er færdig med at fortælle om dig. Dit rigtige navn kunne nu også godt have været lidt pænere. Det lægger ligesom op til mobning, ligesom Janus lægger op til anus-janus. Min kammerat kalder det for “periode”. Det synes jeg er pænt. Mange piger kalder dig for lort. Det synes jeg er misvisende. Du burde få et pænere navn i daglig tale. Måske et kælenavn. Rosa. Du giver mig mulighed for at slippe ud af hvad som helst. Du er mit bedste kvindekort. Tak.

Vi ses snart igen.

Kærlig hilsen Nanna

Kommentarer

kommentar

Nanna Just